| Kontrakt og visum på plads |
17 December 2002 21:51 |
Kontrakten blev forhandlet på plads i starten af December og jeg fik den endelige, og underskrevne, kontrakt i midten af December. Den skal nemlig bruges for at få visum til New Zealand. Jeg har skrevet kontrakt for 1 år, og skal starte d. 3 februar 2003! Det er lige om lidt.
I dag fik jeg så mit Work Visa efter en "high priority express" behandling på den New Zealandske repræsentation i Belgien.
For at få et visum skal man for det første udfylde en 10 sider lang ansøgning, derefter sende ansøgningen samt bilag (rejseplan, jobtilbud, kopi af uddannelsesbevis, samt en check på 125,10 Euro) til Brussels. New Zealand har naturligvis ikke en ambassade i Danmark - vi har en i New Zealand, men der er åbenbart ikke en sammenhæng der.
Det allerbedste man kan gøre når man skal søge om et visa er at sende en underskrevet kontrakt med, det havde jeg, så det var nok derfor at det gik så stærkt med at få udstedt mit "Work Visa".
Nu mangler jeg kun alle de andre ting, såsom at sige op osv. |
|
|
|