Forsiden     Dagbog     Kiwi     Kalender     Kontakt     Om hjemmesiden     Kontaktform
Oprydning og udmelding 10 Januar 2003 14:41
Efter at have været på den samme arbejdsplads i 5½ år er der en del der skal ryddes op i og det er faktisk et noget større arbejde end jeg regnede med.

Selv om jeg har flyttet kontor internt i firmaet mange gange og hele firmaet flyttede for 9 mdr siden og der blev ryddet grundigt op i den forbindelse - så er der stadig mange ting!! Alt for meget....

Dagen i dag har været den rene gavebod - jeg har foræret projekter væk i en lind strøm. De fleste af dem er dog afsluttet.


Derudover er dagen i dag også den dag hvor jeg har sendt brevet til Folkeregistret om at jeg rejser ud af landet. En såkaldt "Udrejse af Danmark" formular, der er skam styr på tingene i Københavns Kommune.

Det betyder så at jeg mister de fleste af mine rettigheder som dansker, stemmeret, sygesikring. Tanken om at man ikke længere er berettiget til gratis lægehjælp i Danmark når man kommer hjem på ferie - den skal lige bundfælde sig. Tænk at man er nødt til at have en forsikring der dækker evt. hospitalsophold når man er hjemme i det land hvor man har sit statsborgeskab.
© Rasmus Holm Jensen 2003 & 2004