| Coromandel |
23 Marts 2003 06:29 |
Sidste weekend (15-16) var jo en rigtig travl weekend - jeg var nemlig ogsaa i Coromandel for lige at snuse lidt til bjergene. Og det var faktisk ganske rart efter at have ligget og plasket rundt oppe ved Goat Island hele loerdagen.
Der er ca. 1 1/2 times koersel til Coromandel, naermere bestetmt byen Thames, og derfra yderligere 20 min ad smaa snoede bjergveje ind til bunden af Kauaeranga Valley.
Udstyret med vand, frokost og mine yndlingstoevler, samt det lille G3 kamera - begav jeg mig fuld af optimisme ud paa det velafmaerkede spor kl 10 soendag formiddag. Inden jeg drog afsted var jeg lige et smut inde paa DOC-kontoret for at koebe et kort over omraadet samt hoere den seneste vejermelding, for det var lidt overskyet, og vejret kan skifte utroligt hurtigt oppe i bjergene. Men der var ikke grund til bekymring - der var opklaring paa vej.
Maalet for dagens ekspedition var egtl. The Pinnacles, en 773 meter hoej top smaa 4 timers vandring fra parkeringspladsen, men efterhaanden som dagen gik, og der stadig hang skyer nede i 700 meters hoejde syntes jeg ikke det var umagen vaerd at gaa helt til The Pinnacles, lagde jeg ruten om og fulgte Billy Goat Track tilbage til udgangspunktet. Denne rute foerte mig forbi det 180 meter hoeje Billy Goat Falls, og det var mindst lige saa godt som at staa paa toppen af The Pinnacles.
En anden medvirkende faktor var at opturen havde taeret lidt paa kraefterne - halvdelen af turen til Hydro Camp (2 timer ialt) foregik op af en "trappe" udhugget i klippen - denne trappe var et gammelt muldyrsspor, hvor man havde hugget trappetrin for at goere det nemmere for muldyrene - muldyr har ganske afgjort laengere ben end mig, for jeg synes nok at trinnene var lidt vel hoeje. Jeg var glad for at der var en anden vej ned - end tilbage af det samme spor.
Hele omraadet deroppe er et gammelt toemmer hugningsomraade, idet man i slutningen af 1800 tallet og starten af 1900 tallet faeldede stort set alle kauri traerne i omraadet. Kauri traer bliver ikke bare store - men meget store, og toemmeret var (og er) ret vaerdifuldt.
I forbindelse med skovningen skulle man have toemmeret ned til dalen, og i starten sendte man rask vaek stammerne ud over kanten paa Billy Goat Falls, men fandt hurtigt ud af at det kunne de ikke holde til. Det tror jeg muligvis godt jeg kunne have fortalt dem.... men det lader til at Trial and Error metoden var meget udbredt i New Zealand tidligere.
For at loese dette problem byggede man saa en jernbane til at transportere stammerne ned over det stejleste stykke forbi Billy Goat Falls. Med en gradient paa 1:2.7 var der et paent fald paa...
Hele turen rundt - og tilbage til bilen tog 6 timer, og jeg havde en rigtig god tur, med en masse varieret natur, og et ikke alt for vanskeligt taerren til min foerste rigtige vandretur. |
|
|
|
); "Muldyrssporet - hugget ud direkte i klippen. 1 time - opad!!")
); "Resterne af et kauri trae - de er store...")
); "Hmmmm - hvordan pokker kommer jeg hjem herfra???")
); "Et kort over maalet for soendagens vandring")