| Paa eventyr ... |
22 Juni 2003 10:58 |
OK OK OK - Jeg erkender det! Nogen har vidst til i aarevis - andre har haft mistanke om det laenge - men nu erkender jeg det!! Jeg ER bare en stor dreng - med et tilsvarende stort stykke nyt legetoej!!!
Hvor er det fantastisk at have en bil hvor man kan koere steder hvor andre ikke kan koere!!!
Endnu en gang var tilbage i Cormandel, og denne gang droenede jeg igen rundt paa de smaa grusveje oppe i bjergene, fandt et sted med vand - og mudder. Hvorfor? Slet og ret fordi man KAN! Der er ikke saa mange andre begrundelser for at koere igennem vand og mudder. Det skulle da lige vaere det fantastisk smukke landskab som man kan komme til at se naar man nu kan koere rundt paa grusveje i oede omraader uden at bekymre sig om andet end om man nu har benzin nok til at naa tilbage til "civilisationen". Loerdag koerte jeg tvaers over Coromandel bjergene - ca. fra Whitianga til Coromandel (ad 309 Road) og derefter helt ud til spidsen af Coromandel halvoen - 50 km nord for Coromandel. Det var smaa 10 km ad smalle grusveje med skarpe sving og temmelig langt ned - se selv paa det ene billede - det ER vejen der gaar derude langs med kanten...
Billeder taler vist ioevrigt for sig selv... |
|
|
|
); "Rover - flod - hvad mere kan man oenske sig...??")
); "Det er vist det man kalder en kystvej...!")
); "Discoen paa graes - og frokost til passagerne... og saa kalder de det vinter?")
); "Rover - vand - hvad mere har man brug for??")